Foran os ligger dammen, der hedder Kunsten.. Det er grundvand, der siver op fra sprækker i klippen med forhammer og spyd, og i midten er dybden omkring 4 meter. Før 1570 lå her formentlig en lille naturlig sø, som er omdannet til en dam.

Vandet var vigtigt for, at beboerne kunne vaske sig selv og deres tøj. Men selv dyrene badede i og drak direkte af vandet, hvilket betyder, at hygiejnen var dårlig. Under den sidste belejring i 1678 forsøgte man at forgifte vandet ved at smide såkaldte “stinkpotter” i.

Små lædertasker fyldt med afføring, der blev kastet ind over murene med kastemaskiner. Formålet er at smitte svenskerne inde i fæstningen med f.eks. dysenteri, som var en almindelig feltsygdom med høj dødelighed.

De fleste soldater på denne tid døde ikke af kugler og sværdslag, men af sygdomme. Gamle sagn fortæller også, at der blev gennemført såkaldte hekseprocesser i dammen. Hekseprøver blev udført for at finde ud af, om en mistænkt var en heks. 

Man bandt hænder og fødder på kvinden, der var anklaget for at være heks, og kastede hende derefter i vandet. Nogle gange bandt man også en vægt i rebene. Hvis hun flød op til overfladen, selvom hun var bundet, var det et tydeligt tegn på, at hun fik hjælp fra djævelen, og at hun dermed var en heks.

I så fald skulle hun henrettes. Hvis vandoverfladen forblev stille, og hun sank til bunds, var det et bevis på, at hun var uskyldig.