1678 angriber den norske guvernør Ulrik Fredrik Gyldenlöwe Bohus len med omkring 4.000 mand for at generobre Bohus len til Norge. Nordmanden Gyldenlöwe sender et brev til den svenske generalløjtnant Harald Stake. Han truer med, at det kun er et spørgsmål om tid, før borgen bliver overtaget, og at de vil skåne svenskernes liv, hvis de bare nedlægger våbnene.

Dette brev modtages med foragt af Harald Stake, der siddende på dasset skriver følgende.

Siddende, skidende, modtog jeg Eders brev
Jo mere jeg læste, jo mere det drev
Jorden var bar, og der fandtes ikke et blad

Så med Eders brev jeg tørrede min røv Forargeligt nok må angrebet afblæses, da sygdomme hærger den dansk-norske hær. To år senere, den 20. maj 1678, vender Gyldenlöve tilbage, nu med næsten fire gange så mange mænd. Bohus bliver konstant beskudt i seks uger.

Omkring 20.000 kanonkugler, granater og stinkpotter affyres mod fæstningen. Den kraftigste beskydning kommer fra toppen af Fontinbjerget, hvor kanonerne har en god affyringsvinkel, og Nedre Platt-bastionen, hvor vi nu står, befinder sig midt i den værste beskydning.

Inde på borgen er der kun omkring 900 mand til at forsvare fæstningsværket, mod de næsten 15.000 mand, der befinder sig på ydersiden! De er nu ved at løbe tør for mad, krudt og andre fornødenheder. Et af melforrådene på slotskirkens loft bliver ramt, så en del af det sidste mel hænger som en tåge hen over borgen.

Der findes et sagn om, at svenskerne lod deres sidste ko gå frem og tilbage her på den nederste flade, beklædt med forskellige koskind for at narre fjenden oppe på bjerget til at tro, at de havde rigeligt med mad. I sidste øjeblik kommer rigsmarskal Gustav Otto Stenbock til undsætning. Gyldenlöve indser, at slaget er tabt, og fortrækker nordpå.