Da Bohus len blev svensk i 1658, mister Bohus gradvist en stor del af sin forsvarsmæssige betydning, fordi der nu ikke længere er en rigsgrænse i Göta-elven at forsvare. Samme år påbegyndes byggeriet af Carlstens Fæstning ude på Marstrand, der skal forsvare den nyerobrede grænse langs havet.

Efter den sidste belejring i 1678 bruges fæstningen i stigende grad som statsfængsel for rigets fanger.I slutningen af 1700-tallet besluttede Gustav 3., at fæstningen ikke længere skal være en del af rigets forsvar. I 1786 forlader det sidste mandskab Bohus for altid, som nu står øde hen.

Mange mener, at der er en risiko for, at fjenden kan udnytte fæstningen i et angreb på Sverige. Tre år senere træffer Gustav 3. derfor den skæbnesvangre beslutning, at Bohus skal rives ned. Det bliver hermed tilladt for beboerne i Kungälv at hente så mange sten herfra, som de ønsker.

I 1838 satte Karl 14. Johan heldigvis en stopper for yderligere ødelæggelse. I 1898 begyndte man arbejdet med at restaurere Bohus. Langsomt begynder man at stykke over 700 års kampe og strabadser sammen, så man fra Bohus stadig i dag kan se ud over Göta-elven, der engang var rigsgrænse mellem Sverige og Norge.