Den 8. maj 1319 dør norske kong Håkon, og Eriks søn Magnus, som han har med den norske prinsesse, bliver nu konge af Norge, bare tre år gammel. Han bliver også konge af Sverige, da kong Birger jo er fordrevet fra landet.
Med formyndere i Sverige og Norge og sin mor, norske prinsesse Ingeborg, flytter den 3-årige Magnus ind her på Bohus Slot. Årene går, og i 1331 samles alle adelige og stormænd fra Norge her på Bohus og erklærer den nu 13-årige Magnus for myndig.
Magnus overtager nu den formelle regeringsmagt, og Bohus Slot bliver hans primære bolig. Nu står vi i den inderste portbygning, som formentlig er en af de første bygninger, der er opført her på Bohus i sten. Det er formentlig oven for denne portbygning, at kong Magnus bor under sin regeringstid i Bohus.
På tegninger fra 1500-tallet kan man se, at det har været en høj og smal bygning i fire etager. Ved siden af indgangen inden for vindebroen ses resterne af et trapperum, som fører op til de forskellige etager. Hvis man lytter godt efter, kan man stadig høre skridtene fra konger dronninger og andre fornemme personer på vej op ad trapperne for at besøge Kongssalene her i Bohus.
Här kan du boka plats på Indre portbygning!
Eventet startar den {je_event_startdatum_event:j M} kl {je_event_startar}
{je_event_popup-teext}