Nu befinder vi os i hjertet af Bohus, i borggården. Her har mange trætte soldater stillet til parade i de tidlige morgentimer. Man kan spørge sig selv, om den almindelige soldat kunne gå ind i bageriet, der er beliggende mod øst, og smage et stykke friskbagt brød eller besøge de smukke saloner i vest, hvor der blev afholdt politiske møder, middage og bryllupsfest.
I juni 1334 er kong Magnus, der nu er 18 år gammel, nemlig på frierfødder i grevskabet Namur i det nuværende Belgien. I Namur frier den unge kong Magnus til den på det tidspunkt sekstenårige Blanche eller Blanka, som hun også bliver kaldt.
Blanka er tæt beslægtet med det franske kongehus, hvilket gør hende til en passende ægtefælle. Frieriet går godt, og de unge forlover sig. I efteråret det følgende år ankommer Blankas skib her ved grænsen mellem Sverige og Norge.
Nu gør man klar til bryllup på Bohus. Der bages, slagtes og brygges øl som aldrig før. Magnus og Blankas bryllupsfest bliver højst sandsynligt afholdt lige her i Kongesalene på Bohus. Alliancen fejres over hele Norge.
Här kan du boka plats på Borggården!
Eventet startar den {je_event_startdatum_event:j M} kl {je_event_startar}
{je_event_popup-teext}